Hvad er fordelene ved at have domænebaserede e-mail-adresser?
En domænebaseret e-mail-adresse, som f.eks. info@din-virksomheds-navn.com, hjælper dig med at virke mere professionel over for kunder og potentielle købere og fremmer dit website og din virksomhed. Hver gang du sender en e-mail fra en domænebaseret e-mail-adresse, ser kunderne dit domænenavn, og de opfordres til at besøge dit website.
Og med hver plan kan du oprette gratis "alias"-adresser, som f.eks. en hvor du bruger dit fornavn (keith@din-virksomheds-navn.com) og andre til forskellige afdelinger (salg@din-virksomheds-navn.com) - som alle leveres til en enkelt indbakke og gør, at du virker mere professionel.
Hvad er Office Online?
Office Online har brugervenlige versioner af Word®, Excel®, PowerPoint® og OneNote®, som du kan bruge i en webbrowser. Du har adgang til Office Online fra din skylager til at oprette nye filer, redigere eksisterende filer, dele og samarbejde online med kunder eller kolleger.
Hvorfor skal jeg købe Office 365 fra GoDaddy, hvis jeg allerede har Office på min computer?
Udover at inkludere e-mail-adresser, der er tilknyttet dit domæne, giver vores Office 365-planer dig mulighed for nemt og sikkert at dele og samarbejde på dokumenter ved hjælp af OneDrive til virksomheder og Office Online. Du kan også oprette delte kalendere med personer i og udenfor virksomheden. Endelig giver Office 365 fra GoDaddy - i modsætning til den Office-version, du har i øjeblikket - dig mulighed for at have onlinemøder i realtid og skærmdeling ved hjælp af Lync.
Ydermere, hvis du køber vores Productivity Plus-plan, kan du få den seneste version af de Office-computerprogrammer, du kender og elsker, så du har de bedste funktioner ved fingerspidserne.
Hvilke computerprogrammer leveres med Productivity Plus-planen?
Dette afhænger af, om du anvender en pc eller en Mac. Pc-brugere kan hente de seneste versioner af Word, PowerPoint, Excel, Outlook, OneNote, Publisher, Access samt computerversionen af Lync. Mac-brugere vil modtage de seneste computerversioner af Word, PowerPoint, Excel, Outlook, såfremt de abonnerer på Productivity Plus-planen.1
Vil den seneste version af Microsoft Office fungere på min computer?
For at kunne anvende de 5 overførsler, du får med Productivity Plus-pakken, skal du anvende et af følgende operativsystemer:
- Windows Server 2008 R2
- Windows 7
- Windows Server 2012
- Windows 8
- Mac OS X version 10.6 eller senere.
Hvis du anvender et andet operativsystem, skal du huske, at du stadig kan arbejde online med Office Online, browserbaserede versioner af dine foretrukne Microsoft-værktøjer, såsom Excel, Word eller PowerPoint, som er inkluderet med Business Essentials- eller Productivity Plus-planen.
Hvad er online dokumentsamarbejde?
Med vores Business Essentials- og Productivity Plus-plan kan dokumenter, der er oprettet eller lagret i skylageret OneDrive for virksomheder, redigeres samtidigt med andre i eller uden for din virksomhed - enhver, der har et link til et dokument, kan foretage redigering på samme tid som dig. Det er sågar muligt at se de forskellige redigeringer løbende, således at du altid har den seneste version - alt dette uden at skulle sende dokumenter frem og tilbage via e-mail.
Jeg har købt Productivity Plus-planen. Kan jeg hente de 5 installationer af Office på mine medarbejderes computere?
De Office-computerlicenser, der følger med Productivity Plus-planen, er tilknyttet en individuel brugers konto. Dermed er det nemt at forbinde Office-computerprogrammer med de onlinetjenester og skylagring, der giver dig mulighed for at arbejde fra et hvilket som helst sted. Overførsel af en kopi til en anden brugers computer kan forhindre den anden bruger i at drage nytte af disse fordele.
For at få det meste ud af Office 365 fra GoDaddy anbefaler vi, at de personer, der behøver den seneste computerversion af Office, tilknyttes en Productivity Plus-konto.
Vil de Excel-, PowerPoint- og Word-programmer, jeg allerede har installeret på min computer, fungere med mit skylager og Office Online?
Skylagring med OneDrive til virksomheder og Office Online fungerer bedst med den seneste version af Microsoft Office, Office 2013, Office 2010 og Office 2011 til Mac.
Med disse versioner af Office kan du vælge filer, der er lagret på skyen og redigere dem ved hjælp af dine computerprogrammer i stedet for Office Online. Du skal blot åbne den fil, du vil redigere, klikke på "Redigér i Word/Excel/PowerPoint", og når du klikker på "Gem" inde i disse programmer, synkroniseres dit dokument tilbage til dit lager.
Hvad hvis jeg allerede har en e-mail-konto for arbejdsområde fra GoDaddy?
Hvis du vil starte med at bruge Office 365 fra GoDaddy til din e-mail-konto med det samme, skal du starte med en ny indbakke.
Vi planlægger en service senere i 2014, som vil overføre data for eksisterende kunder, der ønsker at skifte til Office 365. I mellemtiden bedes du ringe til os på 3692 7733, hvis du har nogen spørgsmål, og vi kan hjælpe dig med at træffe den rette beslutning vedrørende din eksisterende e-mail.
Jeg har en Mac. Kan jeg stadig bruge Microsoft Office 365 fra GoDaddy? Hvad med Productivity Plus-planen?
Ja. Office Online er kompatibel med Mac OS X 10.5 og senere med Safari 5 og senere.
Hvis du vælger Productivity Plus-planen, kan du også hente Office til Mac 2011 Service Pack 3, som er fuldt kompatibel med Mac OS X 10.6.
Jeg er en del af en større organisation - kan jeg anvende Microsoft Office 365 fra GoDaddy?
Planerne på vores website er ideelle til små virksomheder, der kræver mindre end 25 konti. Du kan købe op til 25 brugerkonti på hver plantype og op til 75 i alt. Skulle dette ikke opfylde dine behov, har vi løsninger til større virksomheder. Du skal blot ringe til os på 3692 7733. Vores prisvindende team står klar til at hjælpe døgnet rundt.
Hvad er Lync Online?
Lync Online, der er inkluderet i Business Essentials- og Productivity Plus-planen, giver dig mulighed for at kommunikere med dine kolleger, kunder og partnere via online konferenceopkald eller HD-videokonferencer. Med blot nogle få klik kan du dele din skærm for at gennemgå eller invitere op til 250 personer i eller uden for virksomheden til at deltage i en online samtale.
Hvad er skyen?
Arbejde eller fillagring i "skyen" betyder, at dine programmer og dokumenter lagres sikkert på internettet - ikke på din harddisk - således at du har adgang til dem når som helst, hvor som helst og fra en hvilken som helst enhed, der har forbindelse til internettet.
Du behøver ikke købe ekstra software, og du er ikke afhængig af din computer til at få arbejdet gjort. Ydermere, eftersom dine dokumenter er lagret på sikre servere, kan du have ro i sindet, idet du ved, at selv om din harddisk bryder sammen, så er dine dokumenter og programmer sikre og tilgængelige fra en hvilken som helst webbrowser.
Hvad er Office for iPad?
Office for iPad indeholder komplette, berøringsvenlige versioner af de mest populære Office-apps: Word, Excel og PowerPoint. Selvom du med de gratis iPad-apps kan læse Word-dokumenter, bruge Excel-data og præsentere med PowerPoint, er det kun med Office for iPad, at du kan oprette og redigere dokumenter i hver app.
Bemærk, at Office til iPad kun er tilgængelig med vores Productivity-plan, der inkluderer en licens, som er gyldig for op til 5 iPads eller Windows-tablets samt op til 5 pc'er eller Macs for en enkeltbruger.