lastminute.com samarbejder med Red Barnet
Sexturisme: Red Barnets arbejde
Red Barnet arbejder aktivt mod sexturisme gennem den Internationale bevægelse ECPAT
(End Child Prostitution, Child Pornography and the Trafficking of Children for Sexual Purposes).
ECPAT kæmper for at få stoppet sexhandelen med børn.
Red Barnet har som repræsentant for ECPAT indgået et samarbejde med rejsebureauer i Danmark om
etiske regler for rejsebranchen. Red Barnet tilbyder ligeledes vejledning om undervisning af
medarbejdere i rejsebranchen.
Vi yder også støtte direkte til børn, som udsættes for overgreb. I Bangladesh og Vestbengalen i
Indien samarbejder vi med lokale organisationer om at hjælpe seksuelt udnyttede børn med psykolog-
og lægehjælp, uddannelse, genforening med familien og holdningsændringer generelt til seksuelt
misbrugte børn.
Sexturisme: Red Barnets politik
Red Barnet kæmper for, at børn får opfyldt de rettigheder, som de har ifølge Børnekonventionen.
Næsten 180 lande er tiltrådt Børnekonventionen, som i artikel 34 fastlår, at børn har ret til at
blive beskyttet mod alle former for seksuelle overgreb og mod at blive udnyttet til prostitution
og pornografi.
Her kan du læse mere om Børnekonvetionen og børns rettigheder i Danmark.
www.ecpat.net
Verdens kongres om kommerciel seksuel udnyttelse af børn
På ECPATs initiativ blev der i august 1996 afholdt en verdenskongres i Stockholm mod kommerciel seksuel
udnyttelse af børn. Her var Red Barnet med til at udforme en fælles handlingsplan for, hvordan børn verden
over skal beskyttes mod børnepornografi og sexhandel med børn. Denne handlingsplan fik tilslutning fra de
122 deltagende lande.
Den 2.verdenskongres om kommerciel seksuel udnyttelse af børn afholdtes i Yokohama i Japan i december 2001.
Hovedtemaet var de enkelte staters implementering af handlingsplanen fra kongressen i 1996.
Læs mere her: World Congress on Commercial Sexual Exploitation of Children